Programmet FilmNoter der sendes på netradioen Den2Radio bringer i deres seneste udgave et interview med mig angående spændingsfeltet mellem film og terror. Der diskuteres Starship troopers, Brazil, Indepedence Day og andet godt, altsammen med udgangspunkt i bogen Film og Terror fra 2010.

 Find udsendelsen her , scroll ned til filmnoter og slå ørene ud.

 

 

Kommentarer (0)

Back from Korea, no more exotic food tasting like foot, but time to dig into the data collected in Korea. That involves lots of probing into interesting educational, political, philosophical thought and research. The Slovenian philosopher Slavoj Zizek is central to my Ph.D.-project, but he is not easy to read nor understand. This is not unlike most other political, philosophical theorists, but to our luck a few brave people at the Royal Society for the encouragement of Arts, Manufactures and Commerce have animated a lecture held by Zizek in 2009. Enjoy!

Se the 10 minute animation here: http://www.youtube.com/watch?v=hpAMbpQ8J7g

Kommentarer (0)

Efter mere end 3 måneder i Seoul er det i morgen tid til at flyve hjem til Danmark igen. Alle interviews er på plads og kopieret i flere eksemplarer. Ca. 25 kg bøger, artikler, plakater, billeder og anden empiri, indsamlet i løbet af min tid hernede, er af-fotograferet (efter kraftig opfordring fra vejleder Karsten Schnack) og sendt hjem til DPU. Den sidste uges tid er gået med afskedsmøder, diskussioner og (ikke mindst) farvelfester. Der er endda blevet tid til lidt turisteri og et længe ventet besøg i den demilitariserede zone oppe ved Nordkorea. Skræmmende interessant!

 

20 m fra grænsen mellem Nord- og Sydkorea. Vores amerikanske soldat/guide var meget opsat på at vi ikke pegede på noget eller nogen. Der herskede en temmelig trykket stemning og i baggrunden kunne man se en nordkoreansk soldat rumstere rundt. Ikke videre trygt. Specielt ikke i lyset af Nordkoreas angreb for et par uger siden, men her havde de åbenbart ikke mærket noget til spændingerne. De blå huse i midten er hvor forhandlinger mellem Nord og Syd foregår.

 

Nordkoreansk soldat, der ved gud ikke virkede særligt interesseret i os.

 

Kommentarer (0)

Det meste af tiden hernede i syd Korea gaar med arbejde og sjov i Seoul, der med sine 11 mio. indbyggere og betonkollosser faar Koebenhavn til at ligne en bette provinsby der kun lige har faaet stroem lagt ind og hvor alle gaar i nissetoej (eller noget i den retning). Der eksisterer dog ogsaa i Korea et maegtigt skel mellem Seoul og resten af landet. Alt foregaar i Seoul. Uddannelse, jobs, udvikling er centreret i hovedstaden og alle andre steder (lige paanaer Busan i syd) er for gamle eller dem uden ambitioner (siges det). Der er selvfoelgeligt masser af goder forbundet emd at leve i en af verdens stoerste byer, men paa trods af lidt parker og et par bjerge i udkanten er byen, saa er Seoul ogsaa en fortravlet metropol, der langsomt men sikkert goer en rundtosset og en smule forpustet, med mindre man er koreaner. Heldigvis elsker koreanerne ogsaa at komme ud og vandre i bjergene, ja faktisk er det deres favorithobby og specielt i efteraaret valgfarter ung som gammel til beroemte bjerge hvor efteraarsfarverne eksploderer. Jeg var saa heldig at blive inviteret med paa en vandretur i den sydlige Jeollabuk-do provins sammen med min velgoerer og konstante beskytter Heekung. 

Op foer fanden faar sko paa og afsted med lyntoget KTX. Det er saa hidsigt som det lyder og kommer gerne over 350 km/t. Pludseligt virker de "nye" IC4 tog ikke saa imponerende. Paa lige over 2-1/2 time er man langt, langt nede sydpaa, stort set uden at man opdager det. Ingen rumlen, skrigende unger eller forsinkelser. Noget andet underligt er at der ikke tjekkes billet. I et land naesten uden kriminalitet er det aabenbart ikke noedvendigt at tjeke om folk har koebt en billet. Den ville nok ikke gaa i Danmark. JEg faldt hurtigt i soevn og Heekyung fortalte at jeg "Slept like a baby" hele turen.

Der er ikke noget med at gaa en stille tur alene i skoven, alle og enhver var afsted og det vrimlede med mennesker. Inden vi naede til skoven var der dog lige et gevaldigt gedemarked der skulle forseres. Bragende koreatop i bedste Tommy Seebach stil braegede ud over vejen til bjergene og alle faldboed laekkerier saasom frisk blodpoelse (dryppede en hel del!), toerrede  kaempeblaeksprutter og andet godt, mums.

 

Tilbage i gode gamle soenderjylland var der ikke mange bjerge at vandre i, men der var marsk at sjoske henover. En faelles ting er dog vigtigheden af et opfriskende maaltid inden der skal knokles. Heekyung var vild efter at faa noget nybrygget "Makoli" risvin, smager som gaeret risengroed med bobler i, og faktisk temmeligt godt.

Tadahh, her er vi, helt i Syd. Seoul er helt oppe mod Nord, ved den nord-Koreanske graense, jeg var temmeligt overrasket over hvor langt vi var naaet. I venstre hjoerne kan man svagt ane hvor vi er henne i landet.

Saa er det ind paa sporet, som altid hernede saa skal man ikke lade muligheden for at bygge en kampe port gaa ens naese forbi! 

JEg troede egentligt at vi skulle "into the wild" og kaampe os over bjerge, igennem soer og andet uvejsomt teraen, men nej, der er styr paa det hele.

Efteraaret er virkeligt smukt hernede!

 

Traditionen tro er det et tempel allevegne hernede. De fleste er stadig i brug og budhistiske munke vimser rundt og holder stedet i orden. Desvaerre har jeg laest for meget Slavoj zizek og hans analyse af budhismen er lige saa sigende som den er grum. Buddhismen er den perfekte moderne religion, da den praesenterer en behagelig ide om "indre sandheder", vi kan varme os ved, mens vi ude i den "virkelige verden" er nogle grumme kapitalister og tyranniske egoister. Heldigvis har munkene ikke brugt tid paa hverken zizek eler Lacan,saa de saa ud til at nyde livet. 

 

"De 1000 buddhaer's hus"! "Er det saa specielt hellige maend der skal huskes for deres gode gerninger" sporger den dumme danske turist. nej, de er betalt af lokale forretningsmaend der lige skal have pudset glorien. AHA! De burde alligevel laese lidt zizek! DEt er vist den gode gamle " Naar pengene i kassen klinger, sjaelene ud af skaersilden springer!". 

 

Dengang jeg drog afsted gav min vejleder Jeppe Laessoe mig et kompas, og pluseligt blev det bevendt. Maaske var vi ike ligefrem blevet vaek i skoven, men vi kunne ikke regne ud hvor vi skulle hen. Den vej!!!!!

 

 

Endnu et tempel for foden af bjerget.

Ikke bare var der smukt, der vrimlede ogsaa med pensionister.

Som alle andre steder er transvestitter sjove og ved foden af bjerget var der masser af gag og loejer. De er skoere de Koreanere!

Tid til aftenmad inden det gaar hjemad. vi fik suppe med de groenne snegle der kan ses oeverst paa plaketen. laekkert....

Godt initiativ fra en lokal NGO. "Miss Skov-konkurrence" den var ny for mig, men en ide der helt sikkert skal med hjem.

Efter en lang dag i bjergene var det ombord paa KTX'en. Efteraars Korea er virkeligt noget helt specielt!

Kommentarer (0)

 Man kan saa smaat begynde at maerke efteraaret hernede i Seoul. Vejret er stadig godt, men luften er blevet mere klar og frisk. Universitetet er omgivet af bjerge og skov og det er nu tydeligt hvordan at bladene skifter farve. De naeste par uger skulle efter sigende vaere de smukkeste iloebet af aaret. Jeg glaeder mig! mange hernede er vilde med fotografi og mine kollegaer er ingen undtagelse. Efteraaret skulle fejres med lidt billeder i naturen, saa er det bare aergeligt at troldefrisuren er ved at tage over for den eksotiske nordbo.

 

Til hoejre sidder Heekyung, der fungerer som min daglige livlinie naar jeg igen ikke lige har forstaet hvordan det koreanske samfund haenger sammen. Til venstre hendes kollega og i midten sidder jeg og ved ikke lige hvilket grimasse der kan passe, naar der skal tages naturskoenne billeder lige oven paa frokosten!

Fotografen, som jeg deler kontor med.

Kommentarer (0)

 

  

Det hele skal ikke vaere slid og slaeb og det er lykkedes mig at blive venner med en veteranmotorcykelforening hernede. Flinke fyre, der prompte inviterede mig paa camping i det utroligt smukke koreanske efteraarslandskab. Fantatisk tur!

Kommentarer (0)

Der er sket meget siden sidst. Det er utroligt at taenke paa at jeg kun har vaeret hernede i 5-6 uger. Danmark foeles meget langt vaek! Ud over at jeg savner kaereste, familie, venner og kollegaer gaar det dog super godt hernede. Naesten al min tid gaar enten paa universitet eller med at rejse rundt og interviewe forskellige repraesentanter fra miljoe og klima NGO'er. Det er spandende sager og der bliver samlet masser af krudt til min afhandling. Mange af de NGO'er jeg har snakket med hernede satser kraftigt paa uddannelse og har afdelinger der tager sig specielt af den side af sagen. Jeg forsoeger dog baade at snakke med folk fra uddannelsesafdelingerne og fra de mere generelle NGO-afdelinger. En af de mere spaendende NGO'ere jeg har snakket med hernede er GreeAsia, der fokuserer direkte paa at gaa praktisk i flaesket paa de mange udfordringer Korea staar overfor i forbindelse med Klimaforandringerne. Et meget haandgribeligt problem hernede er at hele sommeren er praeget af sandstoev fra den kinesiske og mongolske Gobi oerken mod nord. Oerken omraaderne spreder sig temmeligt hurtigt hvilket giver problemer store dele af aaret og en konstant knasen mellem taenderne, saa det er bare igang med at goere noget...

Ude foran konferencen blev der delt gratis traer ud, og jeg fik et par stykker med hjem til paladset. De kan vel passende snuppe noget CO2 ud af den til tider noget lukkede atmosfaere i hummeret.

Paa besoeg ved EcoAsia hvor Mr. Kim stolt viser rundt. Som derhjemme er alle NGO'er afhaengige af ildsjaele der arbjder som gale til sulteloen, men det stopper dem ikke og ECOAsia har siden 2002 plantet over 400.000 traer i mongoliet og lavet store oerkenomraader om til groenne oaser. Meget imponerende.

 

Nogen gange er der en lidt letsindig brug af engelsk hernede, men meningen er klar nok, fra overophedet roedgloedende jord, til harmonisk groen jord.

Af en eller anden grund er Koreanske NGO'er enormt dygtige til at samarbejde med virksomheder. Green Asia faar saledes en fast procentdel af Cass, der er det stoerste bryggeri hernedes, indtjening. Der kunne Carlsberg godt opppe sig en hel del! Desuden har de et samarbejde med en af de stoerre flyselskaber hernede. De sponsorerer hvert aar gratis biletter til over 1000 frivillige der drager op til mongoliet, laos og andre steder for at plante traer. 

Mr. Kim og jeg blev maegtigt gode venner og det er aftalen at jeg skal tilbage d. 9 og fortaelle lidt mere om situationen i Danamrk, og saa skal vi vist ogsaa smage paa nogle af deres sponsorers produkter. Altsammen i forskningens aand forstaaes.  

Kommentarer (0)

I fredags var det afsted til Hansalim Coop for at interviewe lederen af deres education/public affairs afdeling Doong Sook.  Det var foerste gang at jeg skulle afsted paa egen haand for at interviewe, og paa trods af kaotisk trafikmylder, vage rutebeskrivelser og skrattende mobiltelefoner fandt jeg frem til Hansslim hovedkvarter og fik en interessant snak med Doong Sook. Hansilim er en slags udvidet udgave af vores egen Aarstiderne. Hansilim er en non-profit organisation der arbejder paa at levere oekologiske produkter direkte fra producenten til forbrugeren, baade igennem deres egne butikker overalt i Korea og ved udbringning. Det stopper dog ikke her, og Hansalim er  involveret i en lang raekke kampagner for at uddanne og informere befolkningen om klima og miljoeproblematikker og arrangerer samtidig ogsaa nodhjaelp til bl.a. Nord koreaanske boern og Afghanistan.

 

 Selve stedet er imponerende. Det er ikke kun de normale koreanske betonbygninger, men ogsaa en flot murstensbygning der naesten er groet til, et frisk groent pust midt i Seoul

 

 Doong sook, som jeg skulle interviewe er gode venner med min kollaga Mee jeong, og var blevet laengere paa arbejdet en fredag aften for at snakke med mig. Fornemt. Jeg fik serveret en masse oekologiske saft og the og saa var det ellers igang med at spoerge ind til Hansilim, om hvordan organisationen fungere og forstaar sit arbejde.  Doong Sook var meget behjaelpelig, men for foerste gang viste sproget sig som en forhinring. Der blev brugt en del tid paa at tjekke en oversaetter paa hendes telefon, men i sidste ende fik jeg dog et brugbart resultat ud af besoeget. Selve organisationen virker meget proaktiv, baade i sit arbejde med at drive butikker, men ogsaa i sit konstante fokus paa uddannelse og noedhjaelpsarbejdet. DEr kunne aarstiderne godt laere lidt.

 

Efter interviewet fik jeg en tour rundt i huset. Desvaerre var alle gaaet hjem paa weekend, saa der var ikke saa mange at snakke med. Her er dog en plakat der viser hvor i verden Hansalim ogsa importerer varer fra. Og nej, der bliver ikke hentet noget i DK, maerket over vores lille land repraesenterer chokolade der bliver hentet i Holland. Ak ja.

Imorgen er det afsted til konference omkring det stigende problem med oerkener der breder sig pga. skovfaeldning, udpint jord og klimaaedringer. Der kommer aabenbart til at vrimle med interessante NGO'er. Saa er det bare at faa bukket en masse og skaffet sig nogle flere kontakter. vi faar at se.

Kommentarer (0)

I torsdags var jeg inviteret ud til korean Environmental Education Center (KEEC), for at vaere med i en workshop. KEEC er uddannelses-armen af koreas stoerste og aeldste miljoe-NGO'er: Korean  Federation for environmetal Movement, som ogsaa er den lokale gren af friends of the Earth International, hvor NOAH er vores danske afdeling. Jeg blev inviteret af min gode kollega Mee Jeong, der har fungeret som leder af KEEC, indtil hun startede paa sin Ph.D. Dette var mit foerste rigtige moede, med en koreansk NGO, og det skulle vise sig at vaere super interessant.  

Mee Jeong og hendes kollega foran den oekologiske butik der ogsaa er en del af KEEC/KFEM's bygning.

 

Bygnignen er temmelig stor og omgivet af en fin lille have, hvilket i det meget taet bebyggede korea er noget af et sarsyn.

Vel indenfor blev jeg vist rundt i alle afdelingerne. Der skulle rystes haender og bukkes en hel del. Her er det deres forskningsafdeling, hvilket saavidt jeg kan forstaa er en temmmelig stor del af de fleste NGO'er hernede. Der ansaettes saaledes faerdige Ph.D.-ere til at forske indenfor baade naturvidenskab og humanoira. Der publiceres endda videnskabelige artikler i en lind stroem fra saadanne teams.

  

 Mens der blev gjort klar til workshop blev jeg vist rundt af en af de meget oplagte ansatte, Hee San, der her staar foran en af de ret almindelige "sol-ovne". Pg.a. den meget staerke sol om sommeren i korea (der bliver let 45 grader) er der intet til hinder for at man koger sin ris eller steger koed paa saadan en karl, og de vinder frem, specielt efter stigende energipriser.

 

 

 Saa var det elelrs tid til workshop. deltagerne var primeart underivere fra parker, sammen med nekelt folkeskolelaerere. De var meget engagerede og der var jaevnlige spoergsmaal, som min hjalper Hee San oversatte for mig. Det er tydeligt at der er stor forskel paa hvor meget man generelt ved om miljoe og klima i Danmark og syd korea. At de aeldste NGO'er indefor branchen kun er omkring 20 aar, goer at meget helt grundlaeggende viden om naturen, genbrug og globale sammen haenge er ret nye hernede.

 

Her fortaeller Mee Jeong om forskelle i natursyn. Det er vigtigt at huske at korea for bare 50 aar siden var et temmeligt feudalt landbrugsland, naermest at sammenligne med Danmark for 150-200 aar siden. Den voldsomme teknologiske og oekoniske udvikling, koblet med en hidsig urbanisering (Der er klemt 50 mio mennesker sammen paa det samme areal som Islands), har gjort at store dele af befolkningen har meget lidt med "naturen" at goere samtidig med at flere aeldre kan huske hvordan man sultede paa bitte smaa jordlodder.  Mee Jeong slaar her et slag for at virkelighedens fisk ikke altid hygger sig som Nemo.

 

Her er der afstemning om hvilke proccesser man skal fokusere paa for at gaoere noget ved mijloe og klima. Groen er ens personlige indstilling, gul ens handlinger i naerre faelelskaber (familien, der stadig er meget vigtig som grundlaggende samfundsenhed hernede) og roed er at hele samfundsstrukturen skal aendres. Interessant nok var der stoerst fokus paa ens indivduelle indstilling. Mee Jeongs paedagogiske trick var selvfolgeligt bagefter at insitere paa at alle 3 skal involveres, ahhhhh.

Tilsidst var det ellers ud og lege. Her er det en leg om foedekaeden, det var lidt svaert at forstaa, men der sten/saks/papir var vigtig og tilsidst blev alle spist af mennesket. 

Stor opstandelse efter at halvdelen roeg ud af spillet. alle var engagerede og tog selv legen alvorligt, dog med et voksende smil paa laeben. Det var en rigtig interessant aften, jeg fik diskuteret baade folkene fra KEEC og med deltagerne, og fik fingre i en masse af deres publikationer. Masser af dejlig data til afhandlingen! Der er ingen tvivl om at education for sustainable development bliver taget emget alvorligt af NGO'er hernede, og samtidig er der en synlig efterspoergsel fra store dele af befolkningen, for at faa praktiske og teoretiske anvinsinger til hvordan man kan aendre sin hverdag og forbrugsmoenster.

Og en lille bonus: I dette lille hus med det blaa tag bor Syd koreas praesident saamaend.

 

PS. Alle der optraeder paa billeder paa denne blog er blevet spurgt om tilladelse foerst.

Kommentarer (0)

Seoul er en imponerende storby, omkring 13 mio. mennsker inkl. forstæder lever deres liv i Seould. Det tager 3-4 timer at tage metroen fra den ene side af byen til den anden, og overalt vrimler der med mennesker. Det er selvsagt en lidt anden skala end København, der meget let kan komme til at fremstå som en rolig provinsby i direkte sammenligning med Seoul. En af de gode ting ved byens størrelse er at der er et mylder af spændende kulturelle tilbud som man kan svælge i. Flere steder havde jeg set reklamer for Seoul Design Fair, der er en af de største designmesser i Asien, og som har store afdelinger for miljø og uddannelsesdesign, så jeg brugte en eftermiddag på at kigge lidt på sagerne.
 
 

Kommentarer (0)