Der er ikke konsensus om, hvordan man bedst oversætter det engelske literacy. Vi vælger at beholde literacy-begrebet i en fordansket form [udtales ”li-tra-si”] og vil således tale om literacy-kompetence, literacy-pædagogik osv.
Literacy-kompetence handler om at identificere, forstå, fortolke, skabe, beregne og kommunikere – med særligt fokus på brugen af trykte og skrevne medier i forskellige sammenhænge. Literacy-kompetence kan ses som evnen til at uddrage information af skriftligt materiale og anvende denne information i hverdagens sammenhænge. Tidligere blev literacy defineret mere snævert som læse- og skrivefærdigheder, men nu defineres literacy-kompetence ofte bredere, i og med literacy bruges om både det verbale og skrevne sprog og om de sproglige elementers indbyrdes samspil - kædet sammen i hverdagslivets funktionelle og alsidige kommunikation.
Indenfor aktuel literacy-forskning er man derfor ikke så optaget af at skelne mellem talt og skrevet sprog, men vil i højere grad arbejde med sproglige helheder. Et børnehavebarn, der spiller Pokémon-kort, håndterer informationerne på egne og kammeraters kort i en sproglig helhed (Pokémonspillet på legepladsen) med et formål (at vinde, at have det sjovt sammen med kammeraterne, være en del af gruppen, etc.). Man kan med rimelighed tale om ’Pokemon-literacy’ som en specialiseret kompetence, der dækker over evnen til at håndtere mundtlig og skriftlig kommunikation på en ganske særlig måde, og som er bundet til ganske bestemte sociale situationer, medier, redskaber, identiteter og grupper. Som en velmenende pædagog hurtigt vil indse, så er det ikke nok bare at købe et spil kort og lære sig reglerne og de rigtige ord. Hvis du vil genkendes som en ’ægte’ Pokémon-spiller, må du ’læse’ og spille de rigtige kort og sige de rigtige ord, på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt.
Børns literacy-kompetencer er naturligvis ikke bundet op på et enkelt samlekortsunivers. En voksende mængde forskning (Fast, 2009; Gee, 2004; Kress,1997) dokumenterer, hvordan børn ofte møder op i institution og skole med alsidige literacy-kompetencer, som de helt naturligt omsætter som en del af leg, spil og hverdagens samvær. Selv uden at medbringe konkret legetøj tager danske børn en masse symbol- og skriftsprogsmættede legeuniverser med i børnehave, SFO og skole hver dag. Legeuniverser, der er inspireret af TV, film, hjemmesider på Internettet, computerspil, tegneserier, tøj, kortspil, samlefigurer og selvfølgelig hverdagen i almindelighed. Til hvert af disse universer knytter sig i større eller mindre grad specifikke literacy-kompetencer, som er gode udgangspunkter for at opdyrke skrivelyst i børnehave, SFO og indskoling.