Igennem flere år har UVM initieret og støttet flere initiativer i den hensigt at integrere it i skolen. Initiativerne har på mange måder båret frugt, idet der er kommet computere ud på skolerne, og der er etableret it-arkitektur på skolerne. Erfaringer fra forskningsprojekter viser, at nogle lærere er innovative i deres didaktiske anvendelse af it i forskellige fag. Men en stor gruppe lærere anvender stadig ikke it i den faglige undervisning i skolen.
Et nylig afsluttet forskningsprojekt It, faglig læring og pædagogisk videnledelse http://www.pil.gentofteskoler.dk/Infoweb/Indhold/PIL/forskning/dokumenter/Rapport_PIL_2008.pdf , hvor der har været fokus på anvendelsen af it i den faglige læring i forskellige fag i skolen, viser, at it i den faglige læring er en læringsmæssig gevinst, både når det gælder facilitering af læreproces og læringsresultat. Men det er vigtigt at pointere, at koblingen mellem it og didaktiske design er udslagsgivende.
David Bolter (1999) anvender begrebet remediering om den proces, hvor de digitale medier indoptager de tidligere medier, som på forskellig måde omformes og får nye fremtrædelsesformer. Når de digitale medier bliver et grundlæggende element i undervisningen, medfører det på et didaktisk designplan en redidaktisering, altså en didaktisk gentænkning, som udfordrer til nyudvikling og/eller videreudvikling af de didaktiske kategorier og deres indbyrdes relationer.
Digitalisering og Web 2.0 udgør et forandringspotentiale for den didaktiske tænkning. It-udviklingen i skolen har gennemgået nogle faser, hvor den første fase var præget af, at få computere ud på skolerne. Den næste fase har været præget af pædagogisk it-integration i undervisningen, som ikke har fået det ønskede gennemslag, fordi der ikke i tilstrækkelig grad har været et fokus på it i forhold til den faglige læring. ”Pædagogisk it-integration” har været for generel en term.
Man kan ikke tale om it-integration på et generelt niveau, når det kommer til praksis i skolen, idet it-integration er forskellige fra fag til fag. Fagene er indholdsmæssigt forskellige, der knytter sig forskellige didaktikker til fagene, læreprocesserne er forskellige, og den teknologi, der er anvendelig i de enkelte fag, er ikke den samme, eller også skal den anvendes forskelligt. Læreren i de enkelte fag må derfor være opsøgende i forhold til teknologiens læringspotentiale og være i stand til at foretage en vurdering af it-ressourcerne i et læringsmæssigt perspektiv. Fagdidaktisk skal lærerne kunne reflektere over, dels om en it-ressource kan facilitere læreprocesser og/eller give et godt læringsresultat, og dels på hvilke måder undervisning og læreprocesser med it skal tilrettelægges, planlægges og gennemføres for at opnå de ønskede resultater.
Vi står i en situation, hvor it-arkitekturen stort set fungerer på de fleste skoler i Danmark. Der er gjort en del erfaring med it i undervisning og læreprocesser, og der en del aktører med it-kompetencer blandt børn og lærere på skolerne. Men den store udfordring nu er at få koblet it, fag og didaktik på en måde, så det skaber bedre faglige læringsresultater og gør det nemmere for eleverne at lære.
Der er således behov for udvikling af modeller for innovativ faglig udvikling, hvor it og fagdidaktisk nytænkning er centrale omdrejningspunkter. Vigtige elementer i disse modeller er brugerdreven innovation og kollaboration, hvor faglærerne er aktører i den it-baserede fagdidaktiske udvikling. Endvidere er det vigtigt, at udnytte forskningen. De forskningsresultater, vi har på området, må der bygges videre på i praksis.
Det gælder også de organisatoriske tiltag, som gav gode resultater i forbindelse med ITMF-projekterne. Her tænkes på de projekter, hvor forskningen var organiseret som aktionsforskning med forskerintervention i kobling med brugerdreven innovation. I Danmark er der opbygget nære relationer mellem it-interesserede lærere og forskere på området, hvilket er et godt udgangspunkt for en ny fase af it i skolen, hvor fokus er på it, fag og didaktik.
I relation til den første fase af it i skolen fik vi it-vejledere, der senere blev til pædagogiske it-vejledere i en erkendelse af, at det drejede sig om den pædagogiske anvendelse af it. Nu står vi overfor en fase, hvor det, som tidligere nævnt, ikke er den generelle it-pædagogiske integration, der er i fokus, men en faglig specialiseret anvendelse af it. Det kræver nogle it-fagdidaktiske vejledere eller innovatorer, der har en stærk baggrund i teknologi, fag og didaktik, og som samtidig er i stand til at initiere faglig udvikling og motivere til forandring.